I familien har vi et par "store" fødselsdagsmåneder, Oktober og December, hvor fødselsdagene nærmest falder over hinanden. Nogle har jeg naturligvis tættere kontakt til end andre, men det er hyggeligt at sende - og få - fødselsdagshilsener.
Jette henviste til en blog om fattighuset - en norsk blog. Det bringer minderne frem, for min faster arbejde som ganske ung på en fattiggård, mens der stadig var fattiglemmer. Ikke altig er blevet bedre siden da, men fattiggårdene er afskaffet - er plejehjemmene moderne fattiggårde ? Jeg synes ikke altid at plejehjemmene er lykken, må skyldes, at beboerne er blevet så dårlige, at de er totalt afhængige af personalets evner og menneskelige egenskaber. Jeg beder til, at jeg ALDRIG kommer på plejehjem, - så vil jeg gå i strejke og holde op med at drikke, så kan det da få en ende !
Nå - jeg planlægger nu, at skulle have pension (og fornøjelse af den) i mindst 40 år, det er nogenlunde den tid, jeg har indbetalt til pensionen, så det kan da ikke være for meget, vel?
Resten af eftermiddagen skal den vist stå på håndarbejde - hunden har fået en travetur på et par timer - men den er nærmest utrættelig. På det punkt er det vist lettere med en kat!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar