Sider

søndag den 10. oktober 2010

Tåge - ellers fint kajakvejr !!

Det var tåget her til morgen, men skulle lige en tur ud til kajakken, for at se, om der var lige så tåget der.
Det var der, så ingen kajaktur - den skulle i bedste fald foregå efter kompas, så det blev aflyst. Her kl. 11.00 er her stadig tåget, så udsigten er "tåget" - dyrene i engen kan ikke ses.
Så er der da heldigvis andre sysler, der kan tages fat på !
Et par ting presser på, ikke så spændende men nødvendigt: vask, rengøring, brændekløvning, og så de mere hyggelige som håndarbejde - fotoredigering og slægtsforskning.
Hvem har tid til at kede sig ? Man kan da også gå eller cykle en tur. Hvem siger, at man har masser af tid, når man er efterlønner ??

Det blev trækløvning - sønnen kom for at gå en tur på jagt - og jeg gik ud for at kløve lidt træ. Heldigvis med en elektrisk kløvemaskine. På grund af markarbejde kom han nu ret hurtigt hjem igen - og så hjalp vi hinanden, så det  blev til en del kløvet træ. Desværre endte dagen med en omgang migræne, så hjemmearbejdet til knipling blev ikke til noget.

Ja, sådan kan man pludselig få dagsplanen ændret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar